Vilkår, afbud og fortrolighed

Afbudspolitik

Afbud skal meldes senest kl. 12 dagen før vores aftale og kan ske via telefon, SMS eller mail – afbud via sociale medier godtages ikke.

Ved for sent afbud eller ved udeblivelse opkræves halvdelen af prisen for den bestilte tid.

Jeg ved, at det kan være ærgerligt at skulle betale for en tid, man ikke kan benytte. Samtidig er det nødvendigt for mig at holde fast i min afbudspolitik for at kunne få min lille klinik til at hænge sammen og tilbyde stabile tider.

Tak for din forståelse og respekt for min tid og mit arbejde.

Betaling

Betaling sker via MobilePay eller kontant.
Ved kontant betaling bedes du medbringe lige penge.

Priser reguleres én gang årligt.

Fortrolighed og persondata

Jeg har naturligvis tavshedspligt og yder den største diskretion.

Når du bestiller en tid hos mig, modtager du en mail, hvor du bliver bedt om at give samtykke til, at jeg – i overensstemmelse med gældende GDPR-lovgivning – må føre journal og opbevare relevante personoplysninger i forbindelse med dit behandlingsforløb.

Dine oplysninger behandles fortroligt og anvendes udelukkende som led i dit forløb. Persondata opbevares sikkert og videregives ikke til tredjepart uden dit udtrykkelige samtykke, medmindre andet følger af lovgivningen.

For at beskytte dine personoplysninger beder jeg dig være opmærksom på ikke at dele personfølsomme oplysninger via kontaktformular, mail eller SMS.

Øvrig praktisk information

  • Jeg modtager ikke henvisning fra læge
  • Hvis du ønsker at benytte din private sundhedsforsikring, vil forsikringsselskabet ofte bede om dokumentation for min uddannelsesbaggrund.
    Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut (sundhedsfaglig professionsbachelor) og psykoterapeut (MPF) og hjælper gerne med de nødvendige oplysninger
Scroll to Top